Flag
Jul
Alt til julens honningkagehus!

Herinde finder du inspiration til dit honningkagehus Vi har samlet alt hvad du skal bruge til at bygge julens hyggeligste honningekagehuse. Du bliver guidet igennem hvordan du bygger et honningkagehus - fra den nemme opskrift på honningkagedej, skabeloner du kan printe til forskellige honningkagehuse, hvordan du samler honningkagehuset med spiseligt Bagelim fra Dr. Oetker, samt inspiration til at pynte dine honningkagehuse og småkager af honningkagedej.

Lav honningkagedejen

Hvis du skal lave et honningkagehus, er først skridt at lave honningkagedejen til at bage det af. Du finder en nem opskrift på honningkagedej her.

Når honningkagedejen er samlet, lægges dejen i en frysepose og på køl i minimum 30 minutter og gerne til dagen efter. Dejen er nemlig meget våd, når den er færdigrørt, men den sætter sig og får konsistens som modellervoks, når man lader den hvile på køl.

Sådan bygger man et honningkagehus
PRINT
Lav små hyggelige honningkagehuse
Download og print skabelonen til små hyggelige honningkagehuse
PRINT
Lav et stort honningkagehus som Liv Martine
Download og print skabelonen til et stort honningkagehus

Når dejen har ligget på køl og har fået den rette konsistens, skal honningkagedejen udrulles på bagepapir i ½ cm tykkelse.

Picture -

Udskær delene til honningkagehus efter skabelon

Tænd ovnen på 180 °C traditionel varme. Det er nemmest at udskære delene til honningkagehuset, hvis du har en skabelon. Download en af skabelonerne til honningkagehus, som du finder her på siden, og find urtekniv frem og skær dejen ud efter skabelonen.

Picture -

Bag delene til honningkagehuset

Husk at lægge delene til honningkagehuset med 2-3 cm mellemrum, da dejen hæver op under bagning. Flyt bagepapiret over på en bageplade og bag honningkagehusdelene midt i ovnen i ca. 10-12 minutter.

Picture -

Afkøl delene til honningkagehuset

Afkøl delene på bagepladen og lad dem ligge til de er helt afkølede - gerne til dagen efter. Det er meget vigtigt, at de har sat sig helt før honningkagehuset pyntes og samles.

Hvis du ønsker et langtidsholdbart hus der ikke skal spises, kan du tørre huset efter bagning i ovnen ved 50 °C i 1 time.

Picture -

Pynt delene til honningkagehuset

Hvis du vil pynte dit honningkagehus detaljeret, så er det nemmest at gøre før honningkagehuset samles. Start derfor med at pynte huset med dekorationsglasur og choko pynteglasur, som er produktet der velegner sig til deltaljeret pyntning. Pynt døren, sider, forside, bagside og taget. Lad dekorationsglasuren tørre inden huset samles. Honningkagehuset kan pyntes lige præcis som du har lyst, men husk at sætte krymmel og kugler på mens glasuren stadig er våd.

Mulighederne er uendelige og en krymmel som fx Silver krymmel er velegnet til at pynte med i julen, da der bl.a. er snefnug-krymmel i et af krymlens fire kamre.

 

 

Picture -

Saml honningkagehuset

Dr. Oetkers spiselige bagelim er uundværlig når du laver honningkagehuse. Bagelimen er let og sikker at håndtere, så du undgår at brænde fingrene på smeltet sukker, isomalt o.lign. Hvis man får bagelim på fingrene kan det nemt vaskes af med vand og sæbe.

Sæt tuben med Bagelim i et glas med varmt vand i 5-10 minutter. Når Bagelimen er opvarmet i tuben, er den nemmere at trykke ud.

Påfør en tyk streg Bagelim på kanten af husdelen.

 

Picture -

Klistre husdelene sammen og hold dem sammen i et stykke tid, indtil limen begynder at fungere. Gentag indtil siderne på honningkagehuset er samlet.

Picture -

Vær sikker på at Bagelimen har haft tid til at stivne, før honningkagehusets tag lægges på - ellers risikerer man at honningkagehuset falder sammen.

Påfør en tyk streg Bagelim og påsæt taget. Hold taget fast indtil Bagelimen har fået lov til at fungere.

Picture -

Lad honningkagehuset stå uberørt, indtil limen er helt stivnet, vent i omkring en time. Huset er nu klar til at blive flyttet eller dekoreret yderligere.

Når huset er samlet, kan du bruge det som pynt i julen eller du kan spise det med det samme.

Picture -

Har du honningkagedej tilovers?

Nedenfor har vi samlet idéer til hvad du også kan bruge honningkagedej til. Du har måske honningkagedej tilovers efter at have bygget honningkagehus, og den honningkagedej kan bruges til disse små, søde ideer.

Du kan også vælge at lave en honningkagedej for fx at fylde kagedåserne til den søde juletid, bruge julesmåkagerne til værtindegaver eller stikke hul igennem toppen af småkagerne og bruge dem som pynt på juletræet. Alt er muligt!

Vær kreativ med de klassiske kagemænd

Vær kreativ med de klassiske kagemænd. Pynt dem fx med dekorationsglasur som på billedet eller vend dem på hovedet og pynt dem som rensdyret Rudolf med den røde tud.

Picture -

Peberkagehus: honningkagehusets krydrede kusine

Peberkagedej har du helt sikkert smagt i form af de klassiske pebernødder. Peberkagehuse indeholder - som navnet antyder - peber. Desuden er honning skiftet ud med kanel og brunkagekrydderier. Prøv selv her!

 

Picture -