COOKIES op DR. OETKER website

Hjemmesiden bruger cookies for at forbedre vores indhold, og for at hjælpe os og vores partnere med at forstå hvordan du bruger hjemmesiden. Din videre færden på denne hjemmeside (ved at klikke, navigere og scrolle) eller fjernelse af denne cookie-notifikation anses som samtykke til brugen af cookies. Klik dig videre og læs vores cookie- og privatlivspolitik for mere information om cookies og hvordan du sletter dem.

Notwendige Cookies
Diese Cookies sind notwendig, damit die Basisfunktionen von oetker.de genutzt werden können.
Notwendige und Performance-Cookies
Die Performance-Cookies helfen darüber hinaus die Nutzung von oetker.de zu analysieren, damit wir die Qualität laufend messen und verbessern können.
Notwendige, Performance- und Marketing- & Dritt-Cookies
Diese Marketing- & Dritt Cookies helfen uns zudem, auf anderen Plattformen personalisierte Inhalte von oetker.de anzuzeigen.

Opskrift: Bagerens fastelavnsboller med 3 slags fyld | Liv Martine

recipe-Bagerens fastelavnsboller med 3 slags fyld | Liv Martine
(1)
Bedøm nu Tak for din vurdering!
    (Anbefales ikke)
    (Tilfredsstillende)
    (God)
    (Rigtig god)
    (Fremragende)

Fastelavnsboller bagt på en vaskeægte wienerdej med tre slags creme til fyld. Se, hvordan Liv laver disse lækre fastelavnsboller her eller på Kagerullens YouTube-kanal.

18 - 20 stk.

avanceret 120 Minutter

Ingredienser

Ingredienser

til opskriften Bagerens fastelavnsboller med 3 slags fyld | Liv Martine

Wienerdej:

400 g vand
60 g sukker
50 g gær
3 æg str. M/L
920 g hvedemel
50 g smør i tern
15 g salt
500 g smør

Bagefast creme:

1 brev Dr. Oetker Bagestabil Kagecreme
4 dl letmælk

Pensling:

2 æggeblommer
1 dl sødmælk

3 slags creme - hver slags passer til 1 portion fastelavnsboller (18-20 stk.):

Kaffe-karamel-creme:

1 brev Dr. Oetker Kagecreme med vaniljesmag
3 dl sødmælk
½ dl kaffe
4 tsk. Dr. Oetker Naturlig Karamelekstrakt
5 dl piskefløde

Hindbær-creme:

1 brev Dr. Oetker Kagecreme med vaniljesmag
3 dl sødmælk
2 spsk. Dr. Oetker Naturlig Hindbærekstrakt
2 tsk. Dr. Oetker Rød Konditorfarve
5 dl piskefløde

Citron-creme:

1 brev Dr. Oetker Kagecreme med vaniljesmag
3 dl sødmælk
1 brev Dr. Oetker Revet Citronskal
2 tsk. Dr. Oetker Gul Konditorfarve
5 dl piskefløde

Kaffe-karamel-glasur:

100 g flormelis
1 spsk. kakaopulver
1 spsk. pasteuriseret æggehvide
Dr. Oetker krymmel

Hindbær-glasur:

160 g flormelis
1 spsk. pasteuriseret æggehvide
1 tsk. Dr. Oetker Naturlig Hindbærekstrakt
1 tsk. Dr. Oetker Rød Konditorfarve
Dr. Oetker krymmel

Citron-glasur:

160 g flormelis
1 spsk. pasteuriseret æggehvide
1 tsk. Dr. Oetker Naturlig Citronekstrakt
1 tsk. Dr. Oetker Gul Konditorfarve
Dr. Oetker krymmel

Tilberedning

Tilberedning

1

Wienerdej

Alle ingredienser, inkl. de tørre, skal være gennemkolde, så sæt dem på køl, inden du går i gang.

Bland vand, sukker, gær og æg sammen i en skål. Kom mel ovenpå. Smuldr derefter smørret (50 g) i melet og tilsæt salt. Det er vigtigt, at salt og fedtstof ikke rører gæren direkte, da gæren så ikke vil få den optimale virkning.

Ælt blandingen kort, så den kun lige hænger sammen. Rul dejen ud til en firkant (20 x 20 cm). Bank smørret (500 g) ud til en firkant (15x15 cm) og læg den oven på dejen, som foldes omkring smørret. Rul dejen ud til en firkant (30x90 cm) og fold begge sider ind, så der bliver tre lag. Børst overskydende mel af. Gentag processen to gange og læg dejen på køl, så den bliver nemmere at arbejde med.

2

Bagefast creme

Pisk posens indhold sammen med mælken med et piskeris i 1 minut og sæt cremen på køl i 20 minutter sammen med dejen.

3

Tænd ovnen på 190° C varmluft. Rul den afkølede wienerdej ud til en tykkelse på ca. 5 mm. Skær firkanter ud (10x10 cm). Kom en spiseskefuld cremefyld på midten af hver firkant og fold dejen omkring. Læg fastelavnsbollen med foldningen nedad på en bageplade beklædt med bagepapir. Lad fastelavnsbollerne hæve i 30-45 minutter til de har cirka dobbelt størrelse. Pensl fastelavnsbollerne med æggeblommer rørt med sødmælk og bag dem midt i ovnen i 10-15 minutter.

4

Kaffe-karamel-creme

Kom posens indhold i en skål sammen med sødmælk og pisk i 1 minut ved høj hastighed. Stil cremen på køl i 20 minutter. Pisk fløden til skum sammen med kaffe og karamelekstrakt og vend den sammen med den afkølede creme. Kom blandingen i en sprøjtepose og den er klar til brug.

5

Hindbær-creme

Kom posens indhold i en skål sammen med sødmælk og pisk i 1 minut ved høj hastighed. Stil cremen på køl i 20 minutter. Pisk fløden til skum sammen med hindbærekstrakt og rød farve og vend den sammen med den afkølede creme. Kom blandingen i en sprøjtepose og den er klar til brug.

6

Citron-creme

Kom posens indhold i en skål sammen med sødmælk og pisk i 1 minut ved høj hastighed. Stil cremen på køl i 20 minutter. Pisk fløden til skum sammen med citronskal og gul farve og vend den sammen med den afkølede creme. Kom blandingen i en sprøjtepose og den er klar til brug.

7

Glasur

Rør en tyk glasur af flormelis og æggehvide, samt de øvrige ingredienser til den ønskede smagsvariant.

8

Samling

Skær fastelavnsbollerne 2/3 op. Sprøjt fastelavnsbollerne op med den valgte creme. Pynt med glasur og krymmel og servér.

Næringsindhold til opskriften Bagerens fastelavnsboller med 3 slags fyld | Liv Martine

Per portion / styk Per 100 g / ml
Energi 2504kJ
598kcal
1460kJ
348kcal
Fedt 39g 23g
Kulhydrat 57g 33g
Protein 7.1g 4.1g