Flag

Piña Colada lagkage

10 - 12 portioner
Middelsvær
900 minutter
En lagkage inspireret af den kendte drink, bestående af en kokosbund, fyld af kokos og ananas og toppet med ananasgelé samt fine blomster af tørret ananas.
Skal du holde en sommerfest? Så er denne moussekage helt perfekt! Kagen er inspireret af den klassiske cocktail Piña Colada og smager skønt af kokos, ananas og rom. Kagen er lavet med romaroma istedet for rom, så børnene også kan være med.
Ingredienser
Tilberedning
Picture -
Picture -
BEDØM DENNE OPSKRIFT
Hvad synes du om denne opskrift?

Relaterede opskrifter

Picture - Hero image
Redskaber
Redskaber
Dr. Oetker vinkelpalet - lille
håndmixer
springform; ø 24 cm
kagering
kageplast
muffinform i metal

Ingredienser

Kokosbund
2æg str. M/L
75 gsukker
1 tsk.Dr. Oetker Vaniljesukker med bourbon vanilje
1 spsk.vand
40 ghvedemel
¼ tsk.Dr. Oetker Bagepulver
40 gkokosmel
Piña Colada mousse
1 dåseananas i skiver eller tern - 100 g skal bruges
7 bladeDr. Oetker Husblas
4 dlkokosmælk fra dåse - ikke light
1 dåseNestlé sødet kondenseret mælk
2 tsk.Dr. Oetker Romaroma
4pasteuriserede æggehvider
Ananasgelé
3 bladeDr. Oetker Husblas
2 dlananassaft fra dåsen med ananas
1 tsk.Dr. Oetker Concentrated Yellow Colour
Ananas blomster og pynt
1frisk ananas
Dr. Oetker Bagelim
Dr. Oetker Silver Pearls
kokosflager

Se produkter

Picture - Dr. Oetker Vaniljesukker med bourbon vanilje
Picture - Dr. Oetker Bagepulver
Picture - Dr. Oetker Husblas
Picture - Dr. Oetker Romaroma
Picture - Dr. Oetker Husblas
Picture - Dr. Oetker Concentrated Yellow Colour
Picture - Dr. Oetker Bagelim
Picture - Dr. Oetker Silver Pearls

Tænd ovnen på 200 °C traditionel varme.

1

Kokosbund

2æg str. M/L
75 gsukker
1 tsk.Dr. Oetker Vaniljesukker med bourbon vanilje
1 spsk.vand
40 ghvedemel
¼ tsk.Dr. Oetker Bagepulver
40 gkokosmel

Pisk æg, sukker og vaniljesukker skummende og luftig med en håndmixer i 4-5 minutter. Tilsæt vand og pisk det godt sammen. Sigt hvedemel og bagepulver i æggemassen, tilsæt kokosmel og vend det hele sammen. Kom dejen i en smurt springform (ø 24 cm), gerne med bagepapir i bunden. Bag kokosbunden nederst i ovnen i 18-20 minutter.

Mærk efter med et træspyd om kagen er færdigbagt. Der må ikke sidde dej på spyddet, når det trækkes ud. Hvis kagen får for meget farve i ovnen, kan den dækkes med et stykke stanniol mens den bager færdig. Lad bunden køle helt af på en bagerist.

Bagetid: 18 - 20 Minutes

2

Piña Colada mousse

1 dåseananas i skiver eller tern - 100 g skal bruges
7 bladeDr. Oetker Husblas
4 dlkokosmælk fra dåse - ikke light
1 dåseNestlé sødet kondenseret mælk
2 tsk.Dr. Oetker Romaroma
4pasteuriserede æggehvider

Foer en springform eller en kagering med kageplast, sæt den på et fad. Kom kokosbunden i formen.

Blend de 100 g drænede ananas til puré. Smør puréen udover kokosbunden.

Læg husblassen i blød i koldt vand i ca. 5 minutter. 

Bland kokosmælk og kondenseret mælk sammen i en skål. Klem husblassen for vand og smelt den sammen med romaromaen, enten i mikrobølgeovn eller i en lille gryde, pas på at massen ikke bliver for varm. Kom 3 spsk. af mælkeblandingen over i den smeltede husblas. Hæld derefter husblassen over i skålen med mælkeblandingen. Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i massen ad to omgange.

Hæld moussen over bunden. Kom kagen på køl indtil fyldet har sat sig, ca. 3-4 timer.

3

Ananasgelé

Picture - PinaColada_lagkage_web_Gele_m_pack.jpg
3 bladeDr. Oetker Husblas
2 dlananassaft fra dåsen med ananas
1 tsk.Dr. Oetker Concentrated Yellow Colour

Læg husblassen i blød i koldt vand i ca. 5 minutter. 

Smelt husblassen sammen med 3 spsk. af ananassaften, enten i mikrobølgeovn eller i en lille gryde, pas på at væsken ikke bliver for varm. 

Rør Concentrated Yellow Colour ud i 1 spsk. ananassaft. Rør det derefter sammen med den smeltede husblas. Bland herefter husblassen med resten af den stuetempererede ananassaft. Hæld forsigtig geléen over kagen. Kom på køl indtil geléen har sat sig.

4

Ananas blomster og pynt

1frisk ananas
Dr. Oetker Bagelim
Dr. Oetker Silver Pearls
kokosflager

Tænd ovnen på 125 ºC traditionel varme.

Skær skrællen af ananasen. Skær derefter ananassen i så tynde skiver som muligt, et mandolinjern kan være en god hjælp her. Kom skiverne på en bageplade med bagepapir og bag midt i ovnen i 25 minutter. Tag derefter ananassen ud og vend alle skiverne, og bag dem i yderligere 25 minutter. I stedet for ovnen kan du også bruge en mikrobølgeovn. Her kommer du en skive ind ad gangen i et minut indtil den er blød.

Skru ovnen ned til 50 ºC varmluft.

Kom de bløde ananasskiver i en lille muffinform af metal. Lad dem tørre i 4-8 timer i ovnen. Lad dem køle helt af.

Bagetid: 50 Minutes


Picture - PinaColada_lagkage_web_ananasblomst_m_pack.jpg

Kom lidt bagelim i midten af hver ananasskive, pynt med Chocolate Silver Pearls krymmel og lad tørre.


Picture - PinaColada_lagkage_web_pynt_m_pack.jpg

Befri kagen fra kagering og kageplast, brug evt. en lille vinkelpalet eller en kniv. 


Dekorer bunden af kagen med kokosflager. På toppen af kagen sættes ananasblomsterne.


Tips

Hvis bagelimen driller lidt, kan du lune den i varmt vand inden brug.

Kagen og ananasblomsterne kan med fordel laves dagen før de skal bruges. I så fald skal kagen blot pyntes inden servering.

Find alle vores bedste tips og opskrifter på lagkager på vores temaside.