Flag
Filtre
Bageingredienser
Flødebolleskum

Velkommen til vores side om Dr. Oetker Flødebolleskum! Med Dr. Oetkers Flødebolleskum får man en lækker, luftig marengs velegnet til at spise uden videre tilberedning. Der skal kun tilsættes kogende vand. Produktet har mange anvendelsesmuligheder og er perfekt til fx fyld i flødeboller, som topping på fransk citrontærte eller på "bedstefar med skæg"-kage.

Marengsprodukter

0 resultater

Tilberedningsguide

Sådan tilbereder du Flødebolleskum:

  1. Kom posens indhold i en ca. 3 liter stor skål.
  2. Tilsæt 1 dl kogende vand.
  3. Pisk med en håndmixer på laveste hastighed til pulveret er opløst.
  4. Pisk på højeste effekt i 5-6 minutter. Bevæg konstant håndmixeren rundt i hele skålen, imens der piskes energisk.
  5. Hvis marengsmassen kravler meget op ad piskerisene, løftes håndmixeren op i toppen af massen, imens der piskes videre.
  6. Blandingen er klar, når marengsmassen er luftig og helt stiv.
  7. Når marengsmassen er færdigpisket, kommes den i sprøjtepose og anvendes til flødeboller eller som kagetopping.

Du kan med fordel også vælge at piske marengsmassen på en køkkenmaskine med piskeris.

En pose Flødebolleskum er nok til 18 flødeboller eller til at dække en kage på 20 x 30 cm.

Anvendes produktet til flødeboller overtrukket med chokolade er holdbarheden mindst 2 døgn. Anvendes produktet til kagetopping er holdbarheden mindst 1 døgn. Holdbarheden forlænges ved at opbevare flødeboller/kager på køl.