Giver tanken om jul, bagning og børn dig sved på panden? Med små børnefingre, julepynt og smeltet chokolade overalt – undtagen på kagen? Eller at dagen ender med et opkald til brandvæsnet, fordi… Men men, lad os nu ikke overdrive. Egentlig er der få ting at bekymre sig om; at bage med ungerne kan være både sjovt og lærerigt! Køkkenudfoldelserne giver dine børn udløb for deres kreativitet, og holder dem beskæftiget så du undgår at de kravler på væggene derhjemme. Her er et par idéer der gør julebagningen med børn til en leg.
Småkager og petit fours
Lagkager og roulader
Hvis du sørger for at involvere dine små bagehjælpere fra starten, kommer de helt sikkert til at elske at være med i køkkenet. Men hvordan får man børnene til at hjælpe til uden at gøre opgaven for stor for dem? Svaret er ret simpelt. Den første regel er: Enkle opskrifter. Fx kan du lave en småkagedej som kan formes på forskellige måder. Regel nummer to: Forberedelse. Ideelt set har du alle ingredienser afvejet og klar i forskellige skåle før børnene kommer med i køkkenet. Derfra er det bare at hjælpes ad med at slå æg ud, tænde for håndmixeren, sigte mel, ælte dej, rulle dej ud, lege med konditorfarver og udstikke småkager i sjove figurer - og alle de andre ting, ungerne kan hjælpe med.
Bagning er endnu sjovere når man har det rigtige udstyr. En ægte mesterbager er nødt til at have en kokkehue. Det enste du skal bruge er et par hvide A4-ark, et stykke hvidt karton i størrelse A2, lidt lim og en blyant.
Hatten på, op og stå - er I klar til at bage?
1-2-3-småkager er en nem opskrift på småkager, der er perfekt når man julebager med børn. Dejen består af 3 dele mel, 2 dele smør og 1 del sukker + lidt salt. F.eks. 300 g hvedemel, 200 g smør, 100 g sukker + lidt salt. Tilføj evt. kakaopulver, hvis det skal være chokoladesmåkager. I kan også lege med røde, blå, grønne eller gule pasta- eller konditorfarver.
Lidt konkurrence øger motivationen
Hvem kan stikke flest småkager ud? Vinderen får æren af at få sine kreationer i ovnen først, og dermed førsteret til at smage småkagerne, når de er blevet bagt i 10-12 minutter ved 180°C.
Hvis dine børn er store nok, kan I prøve at eksperimentere med sværere kage designs. Hvad med at prøve at lave en portion brownie med juletræer eller juletræ cupcakes? Eller hvad med de kunstneriske honningkage snemænd nedenfor ?
Skærekager
Småkager og petit fours
Småkager og petit fours
Børn elsker chokolade, så hvorfor ikke lave hjemmelavede chokoladeplader med dem? Opskriften involverer ikke bagning, så hele familien kan være med
Lad ungerne dekorere chokoladen med pynt fra køkkenskabene! Tørret frugt, nødder eller krymmel: En masse forskellig slags topping gør chokoladepladen flot at se på og sjov at spise. Lad chokolade køle af og bræk det i store stykker med hænderne. Chokoladepladerne er også en fin gaveidé, f.eks. som børnene kan give forældre eller bedsteforældre..
Med disse julebage tips & råd er du garanteret en hyggelig dag i køkkenet for hele familien. Din eneste udfordring, er hvordan du får dit julebag til at række til mere end én dag…