Den ubestridte alderspræsident blandt julesmåkagerne er klejnen. Den stammer fra middelalderen, hvor fedtstof og gryder var nogle af de foretrukne redskaber, når man skulle bage, da komfuret endnu ikke var opfundet. Dengang var der en bred vifte af krydderier tilsat i klejner, men det blev med tiden indskrænket til et par stykker. Siden 1800-tallet er der vekslet primært mellem to krydderier; kardemomme og kanel.

Én ingrediens der dog går igen i de fleste klejneopskrifter gennem nyere tid, er citron. En variant af klejnen der stadig er meget populær i dag, og som har citron som omdrejningspunktet, er norske klejner med citronglasur. 

Andre klassiske opskrifter på gammeldags klejner tilføjer også andre ingredienser; alt fra fløde til cognac – nogle mere rundhåndede med fløden end andre. Klejnens ikoniske form gør den også utroligt velegnet til udsmykning. Det er heller ikke unormalt at man finder en klejne eller to på moderne juletræer rundtom i landet.

Det sværeste ved klejnen er at få skåret, vredet og kogt klejnen ordentligt, derfor har vi lavet en video som du kan se til venstre herfor, der gør det nemt at få et overblik over vridningsteknikken.

Ligesom klejnen, har pebernødden også mange år på bagen. Tilbage i middelalderen blev de lavet af rugbrødsdejsrester blandet med krydderier og honning. På det tidspunkt havde danskerne ikke adgang til sukker, der først kom til Europa i 1500-tallet. Derfor var honning alternativet når det kom til sødemidler. Dengang blev de bagt uden hævemiddel, hvilket har gjort dem næsten lige så hårde som rigtige nødder. Pebernøddens navn stammer fra det nedertyske ’Pfeffernüssen’.

Danskerne er vokset op med pebernødden som en vigtig ingrediens til julestemningen. Langt de fleste kan sikkert nikke genkendende til jul i de små klasser i folkeskolen, hvor man så frem til at være den der skulle prøve at undgå at gætte hvilken pebernød på lærerens kateter der var ’musen’ i den klassiske pebernøddeleg.

Efter så mange år i selskab med pebernødden er vi meget specifikke med, hvordan vi synes den rigtige smag af pebernødden skal være. Det kan dog være svært at opnå den helt rigtige smag, når man står med forklædet og bager dem, og vurdere hvor meget kardemomme, peber og kanel der skal i og om man eksempelvis også skal tilføje appelsin eller ingefær. For at gøre det nemt for dig at bage de lækreste pebernødder, har Dr. Oetker lavet en unik krydderiblanding, som er nøje sammensat, så den helt rigtige smag opnås. Man kan også være kreativ og prøve andre opskrifter med pebernødkrydderiet.

Honningkagen som vi kender den i dag, er en videreudvikling af de tyske ’lebkuchen’. Første gang honningkagerne bliver beskrevet i dansk historie er i 1783, hvor Christian Rasch åbnede et bageri i Christiansfeld. Byen er stadig den dag i dag særligt kendt for honningkager og bageriet fra dengang ligger der endnu. Så det er faktisk ham vi kan give vores tak til, for at vi i dag har de fantastiske kager vi kan dekorere med glansbilleder eller fin glasur.

Mulighederne er talrige og derfor er det forskelligt om folk har traditioner med at lave honningkagemænd- og damer, honningkagehjerter eller honningkagehuse. Uanset hvad der er favoritten, kan du blive inspireret her! Vi har desuden lavet det perfekte honningkagekrydderi i form af brunt bagepulver, som giver den helt rigtige konsistens og smag.

Jødekager er en nyere, men mindst lige så traditionel, dansk småkage, der hører julen til. Opskrifter på jødekager kan dateres tilbage til 1856. Dengang dryssede man kagerne med kardemomme, hvor man i dag ynder at lave dem med kanelsukker og mandelsplitter i deres ikoniske runde form, eller at lade børnene udstikke dem i sjove figurer. Historien om jødekagens navn er lidt af en gåde, men der er en generel enighed om, at de lignede de kager, der blev bagt og forhandlet ved jødiske bagerier i København. Hjortetaksalt er især vigtigt at bruge, hvis man skal lave jødekager (såvel som vaniljekranse og klejner), hvis man vil opnå den helt perfekte, sprøde og smuldrende overflade.

Måden brunkager krydres er karakteristisk for middelalderen, hvor krydderier dengang blev brugt som en form for konservering. Brunkager var tidligere kendt som peberkager, netop fordi den ligesom pebernødden, indeholdt peber. Det hedder de stadigvæk i Sverige (pepparkakor) og er en fast tradition i den svenske jul.

Selve navnet ’brunkager’ er en del nyere og stammer fra midten af 1800-tallet. Det er i denne periode, at bagningen af brunkager bliver en fast tradition af julen. Det er også heromkring, at man begynder at kunne få fuldt udbytte af potasken, som optræder som en central del af brunkageopskriften. Dette skyldes at jernkomfuret bliver mere udbredt i Danmark i denne periode og gør det nemmere for folk at regulere varmen og derved sikre den helt specielle, sprøde konsistens og brune overflade på de ikoniske julekager.

Vaniljekransen kan spores tilbage til 1840’erne. En af de mest populære måder at få produceret vaniljekransens letgenkendelige form, er ved brug af en kødhakker. Hvis man ikke har en liggende derhjemme, kan et alternativ være en kraftig sprøjtepose med stjernetyl. Hvis det heller ikke er en mulighed, kan man sagtens rulle dejen i hånden. I stedet for den traditionelle krans, kan man også lave hjerter eller bogstaver, som kan bruges til julebordkort juleaften eller til julefrokost.

Nogle opskrifter har æg i, for at smuldre dejen, men det kan godt gøre dem en smule hårde. Hvis man vil sørge for at de bliver helt knasende, anbefaler vi at man tilføjer hjortetaksalt i dejen. Nogle opskrifter anvender mandler, andre gør ikke, men en nem måde at komme omkring de hakkede og afskallede mandler til vaniljekranse, er at købe dem færdige.

Vidste du, at i dag kommer 80% af verdensproduktionen af ægte vanilje fra Madagaskar? Vaniljesmagen kommer fra stoffet vanillin, der dannes i de modne vaniljestænger, og fremhæves efter en månedlang fermenteringsproces. Vaniljefrugten indeholder verdens mindste frø - hver bønne kan indeholde tusinder af små, mørke frø.