Flag
Vaniljeprodukter
Vaniljepasta

Hvis du nogensinde har prøvet at skrabe vaniljestænger fri for korn for at lave panna cotta?, eller har du brugt vaniljesukker til dine kager? Så har du måske også hørt om  vaniljepasta/vanilla paste? Det fås nemlig på tube eller i små bøtter og du finder det på hylderne med bageingredienser, hvor du finder de øvrige vaniljeprodukter. Men hvad indeholder den såkaldte vaniljepasta egentlig? Hvad bruger man vaniljepasta til, og kan man lave det selv hjemme i køkkenet? Vi fortæller alt, du har brug for at vide.

Hvad er vaniljepasta?

Vaniljepasta er oftest en pasta baseret på vaniljeekstrakt og vaniljekorn og har konsistens som en tyk sirup eller pasta. Når man bruger vaniljepasta får man derfor også de fine sorte prikker fra vaniljekornene, og årsagen til at det er en tyk pasta og ikke en tynd væske, er faktisk for at holde de fine vaniljeprikker fordelt i væsken, så den er nem at dosere. Hvis du skal lave noget, hvor du gerne vil undgå de sorte prikker, så brug vaniljeekstrakt i stedet for pasta.


Hvad bruger man vaniljepasta til?

Vaniljepasta kan bruges alle de steder hvor du ellers vil bruge kornene fra en vaniljestang, både fordi det er nemmere og fordi det ofte er lidt billigere. Hovedsageligt bruges vaniljepasta i sødt bagværk og desserter, men kan også med fordel bruges i marmelade, smoothies eller røres op i lidt yoghurt.

Den nemmeste målemetode er ved at bruge en teske. En teske svare ca. til indholdet fra en lille vaniljestang. Husk at der er forskel på størrelsen af de fleste teskeer, så derfor giver det mening at bruge en måle-teske når du doserer vaniljepasta, da den altid indeholder 5 ml. 


Alternativer til vaniljepasta

Ingen vaniljepasta i køkkenskabet? Intet problem. Selvom nogle vaniljeprodukter er bedre til visse opskrifter, kan man også sagtens udskifte dem. Hvis du vil bytte vaniljepasta ud med vaniljeekstrakt, så svarer en teskefuld vaniljepasta ca. til en teskefuld vaniljeekstrakt.

 

Du kan også bruge vaniljesukker i stedet for vaniljepasta, prøv at erstat 1 tsk. vaniljepasta med 2 tsk. vaniljesukker og ellers smag dig frem! Når du erstatter vaniljepasta med vaniljesukker, så husk at reducere mængden af sukker svarene til hvor meget vaniljesukker du bruger, så opskriften ikke bliver for sød.

 

Du kan selvfølgelig også erstatte vaniljepasta med kornene fra en vaniljestang. Her viser vi dig hvordan man nemt skraber vaniljekornene ud af en vaniljestang.

Køb og opbevaring af vaniljepasta

Du finder vaniljepasta i bage- og dekorationsafdelingen i velassorterede supermarkeder. Låget på Dr. Oetker Vanilla Paste gør det nemt at dosere produktet. Vaniljepasta bør opbevares tørt, mørkt og ikke over stuetemperatur.

Hjemmelavet vaniljepasta

Foretrækker du at lave det selv? Det er lige til og vores video viser dig hvordan du nemt gør trin for trin.

Opskrift til ca. 230 g vaniljepasta

 

Ingredienser:

  • 6 vaniljestænger
  • 100 g rørsukker
  • 1 dl vand

 

Fremgangsmetode:

  • Skær de tørre ender af vaniljestængerne. Hak stængerne i ca. 1 cm. brede stykker.
  • Kog vand og sukker i en gryde i ca. 1 minut. Hæld sukkerblanding over i en varmeresistent blender og tilsæt de udskårne vaniljestænger. Blend på fuld styrke til en fin puré.
  • Hæld den varme vaniljepasta over i et skoldet rent glas med låg, og lad det køle af. Luk derefter glasset og opbevar det på køl.

 

Den hjemmelavede vaniljepasta kan holde sig nogle uger på køl i en tætlukket beholder. Det er vigtigt altid at bruge en ren ske, når du tager af vaniljepastaen for at undgå bakterier, og derved forlænge holdbarheden.

Opskrifter med vaniljepasta