Annemette Voss har sammen med Kagerullen bagt en lækker krydderkage og malet julemotiver på fondantlåg, live med os på Kagerullens Facebook side. Teknikken med at male med pastafarve brugte Annemette allerede tilbage i 2013, hvor hun vandt Den Store Bagedyst på DR. I videoen og opskriften er Annemette klar til at lære os alle sine bedste vindertricks.
Tænd ovnen på 170 ºC varmluft.
Start med at hakke korenderne groft og ligge dem i blød i lidt god rom. Dette kan med fordel gøres et par timer i forvejen.
Pisk smør, sukker og Vanilla Paste længe i en skål til en luftig og lys cremet masse. Tilsæt ét æg ad gangen og pisk grundigt efter hvert æg. Bland mel, Brunt Bagepulver og Brunkagekrydderi og sigt det ned i dejen. Tilsæt også salt, mælk og de udblødte korender. Rør dejen sammen. Beklæd en springform (ø 26 cm) med bagepapir. Fordel dejen i formen.
Bag kagen i 35-40 minutter. Lad kagen køle af i formen i få minutter, hvorefter den kan befries fra formen og placeres på en bagerist, hvor den køler helt af. Sæt eventuelt kagen på køl, hvis det skal gå hurtigt.
Bagetid: 35 - 40 Minutes
Kom stuetempereret smør og indholdet fra en pose Juicy Lemon Icing & Frosting i en skål og pisk med en håndmixer til ingredienserne er godt blandet. Skru op på fuld effekt og pisk smørcremen længe indtil den er meget lys.
Smør den afkølede kage op - primært på toppen - med smørcremen i et jævnt lag. Sørg for et glat og jævnt lag, så bliver fondant overtrukket pænest.
Rul Hvid Fondant ud i en anelse majsstivelse og overtræk den opsmurte kage med fondanten
Kom Concentrated Colours i små krukker eller lignende, og bland dem derefter op med et par dråber mandelaroma. Mandelaromaen fordamper pga. alkoholindholdet, så det bruges kun til at fortynde farverne, så de bliver nemmere at male med.
Øv dig evt. på noget af den overskydende fondant, inden du maler direkte på den færdige kage. Når du føler dig klar går du bare i gang med at male direkte på kagen. Start med grangrenen og slut med at male kuglerne.
Relaterede opskrifter
Skærekager
Skærekager
Skærekager