Tænd ovnen på 175° C traditionel varme.
Pisk smør og sukker lyst og luftigt. Pisk æggene i et ad gangen og pisk godt imellem hvert æg. Sigt hvedemel, kartoffelmel og bagepulver i dejen. Tilsæt mandler, vand, mandelaroma og grøn konditorfarve og rør dejen sammen.
Fordel dejen i en smurt bradepande (19 x 26 cm) og bag kagen midt i ovnen i 28-30 minutter. Mærk efter med et træspyd om kagen er færdigbagt. Der må ikke sidde dej på spyddet. Lad kagen køle helt af.
Bagetid: 28 - 30 Minutes
Rør en glasur af flormelis, konditorfarve og varmt vand, juster mængden af vand, indtil den ønskede konsistens er opnået. Fordel glasuren jævnt over den afkølede kage. Pynt med krymmel.
Med Dr. Oetker Rød konditorfarve i både kagen og glasuren kan du sammen med Princess Lillifee krymmel lave en fin prinsessekage, som pigerne vil elske.
Hvis du ikke har kartoffelmel kan du erstatte det med majsstivelse.
Relaterede opskrifter
Skærekager
Skærekager
Skærekager