Smelt smør i en lille gryde. Kom chokoladekiksene i en frostpose. Bank posen med en kagerulle til kiksene er findelte. Hæld kiks og smeltet smør i en skål. Rør det grundigt sammen. Fordel kikseblandingen i en springform beklædt med bagepapir i bunden og kageplast langs kanten. Kikseblandingen må gerne gå en smule op ad siden på springformen. Sæt den i køleskabet imens ostecremen forberedes.
Læg husblas i blød i koldt vand i 10 minutter.
Hæld piskefløde i en skål. Pisk den til en let skum med en håndmixer eller røremaskine.
I en anden skål opløses frysetørret kaffe i kogende vand, og piskes sammen med sødet kondenseret mælk®, flødeost, mascarpone, Baileys® og Vanilla Paste.
Vrid husblassen fri for vand. Smelt den i mikroovnen i ca. 30 sekunder. Når den er smeltet blandes en lille smule af den let piskede fløde i den varme husblas. Hæld derefter husblassen i resten af den let piskede fløde. Rør det grundigt sammen. Der må ikke være klumper af husblas tilbage. Rør til slut osteblandingen i fløden.
Tag kiksebunden ud af køleskabet. Hæld ostecremen over kiksebunden. Brug en vinkelpalet til at glatte cremen helt ud med. Sæt kagen tilbage i køleskabet i mindst 3-4 timer. Den må også gerne stå natten over.
Pynt kagen med Choco dessertsauce, sprøjt den i store cirkler langs kanten af cheesekagen. Pynt med Chocolate Silver Pearls og fine, små mynteblade ovenpå dessertsaucen.
Relaterede opskrifter
Cheesecakes
Cheesecakes
Cheesecakes