Denne opskrift stammer fra bogen Hjemmelavet Slik af Martin Wiese.
Foto: David Bering / Montgomery
Kom sukker og majsstivelse i en gryde, og rør det godt sammen, så der ikke dannes klumper i karamellerne. Kom derefter vand, smør, glukosesirup, citronsyre og gul farve i samme gryde, og rør det sammen. Kog massen op til 120 grader uden at røre i karamelmassen. Hæld den bagefter over i en skål, der er smurt med smagsneutral olie.
Lad massen køle af, til du kan røre ved den. Det kan tage 30-40 minutter. Kom lidt olie på hænderne, tag karamelmassen op i hånden, og stræk luft ind i den, ligesom det var en bolsjemasse. Stræk massen i 10 minutter, eller til du ikke kan mere. Massen skifter fra at være glinsende til nu at være mat i farven.
Tril bolsjemassen ud til lange pølser på et stykke bagepapir eller en silikonemåtte, og klip citruskaramellerne ud i passende stykker med en saks, der er smurt med lidt olie. Pak karamellerne ind i små stykker af bagepapir.
Opbevares ved stuetemperatur.
Relaterede opskrifter
Småkager og petit fours
Småkager og petit fours
Småkager og petit fours