Tænd ovnen på 200 °C traditionel varme.
Hak pistacienødderne fint. Pisk sukker, vaniljeekstrakt og smør sammen til en luftig masse. Pisk herefter et æg i ad gangen. Husk at piske mellem hvert æg så massen ikke skiller. Sigt mel og bagepulver i dejen. Tilsæt salt og rør godt rundt. Vend pistacienødder i dejen med en dejskraber. Tilsæt til sidst mælk, skal og saft fra lime og grøn konditorfarve og vend det i dejen.
Fordel dejen i muffinformene. Bag dem i ovnen i 20-25 minutter. Tag kagerne ud af ovnen af lad dem køle en smule af på en bagerist.
Bagetid: 20 - 25 Minutes
Tøm Toffee Dessertsauce i en lille skål, tilsæt flagesalt og rør det godt rundt. Fyld herefter sprøjteposten med karamellen. Fyld kagerne med saltkaramel mens de stadig er lune. Stik tuden af sprøjteposen halvvejs ned i kagen og tryk saltkaramel ud i en lille fordybning - fortsæt herefter med samme fremgangsmåde i resten af kagerne. Lad derefter kagerne køle helt af.
Pisk smørret luftigt i ca. 10 minutter. Tilsæt flormelis lidt ad gangen mens du pisker, og pisk indtil massen bliver hvid. Tilsæt flødeosten og limeskal og pisk det kort sammen.
Fordel frostingen i 3 skåle. Bland den ene skål med grøn, den anden skål med rød og den tredje skål med gul konditorfarve. Kom hver farve i separate sprøjteposer uden tylle. Saml derefter alle tre sprøjteposer i én stor sprøjtepose med den ønskede tylle. Sprøjt frostingen ud på dine cupcakes og få et flot regnbue-farvespil. Pynt evt. kagerne med Neon Mix eller andet farverigt krymmel.
Læs flere tips til flot farvespil og lækker frosting her.
Relaterede opskrifter
Cupcakes og muffins
Cupcakes og muffins
Cupcakes og muffins