Tænd ovnen på 190°C varmluft.
Smelt hvid chokolade og smør i en gryde, lad det køle let af.
Pisk æg, sukker, salt, citronskal og vaniljepasta luftig og lys (TIP: sørg for at få alt dejen med, citronskallen har tendens til at sætte sig fast i piskeriset).
Sigt mel og bagepulver i æggesnapsen, vend det hele sammen, tilføj til sidst den hvide chokolade og smør og vend det hele forsigtigt sammen.
Fordel dejen i en bradepande med bagepapir, vigtigt at smøre dejen ud så den bliver jævnt fordelt.
Bagetid: 9 - 11 Minutes
Lad den køle let af og vend den herefter ud på et nyt stykke bagepapir og fjern bagepapiret som sidder på kagen.
Print skabelonen ud af et af bogstaverne. Bogstaverne er ca. 16x23 cm og der kan derfor skæres to bogstaver ud af en bradepandekage. Når bunden er let afkølet, skæres to ens bogstaver ud med en skarp kniv.
Tænd ovnen på 100°C.
Bland posens indhold med vand. Pisk med en håndmixer, først på lav hastighed, herefter på høj hastighed i 3 min. Blandingen er klar, når marengsen er luftig og stiv. Fordel marengsen i 5 forskellige små bøtter og farv hver af dem i pastelfarver såsom rød, orange, grøn, blå og lilla.
Fordel farverne på et stykke husholdningsfilm og rul det sammen luk den ene ende og klip den anden så tæt på marengsen som muligt. Put rullen med marengs ned i en sprøjtepose med en stjernetyl. Beklæd en bradepande med bagepapir og sprøjt forskellige størrelse dutter og rosetter.
Bag marengsene ved 100°C varmluft i 60 min. Lad dem afkøle og opbevar dem i en lukket beholder.
Bagetid: 60 Minutes
Farv Hvid Fondant i de 5 forskellige farver og lav 3-4 regnbuer.
Pisk indholdet af en pose Dr. Oetker Base for Buttercream med smør og mascarpone. Pisk i cirka 4 minutter med en håndmixer ved fuld styrke.
Fordel buttercreamen i 5 forskellige beholdere og farv den i pastelfarverne rød, orange, grøn, blå og lilla. Gør det samme som ved marengsene - fordel farverne på et stykke
husholdningsfilm og rul det sammen. Luk den ene ende og klip den anden så tæt på
buttercreamen som muligt. Put rullen med buttercream ned i en sprøjtepose med en rund glat tyl.
Kagen er nu klar til at blive samlet.
Læg den første bund på et fad og sprøjt små dutter buttercream rundt i kanten af bogstavet. I midten lægges der friske hindbær. Læg den anden bund ovenpå og sprøjt buttercream i dutter så det dækker hele toppen.
Pynt kagen med fondant regnbuer, marengsdutter og rosetter, guldkuglerne fra Dr. Oetker Black & Gold krymmel og Dr. Oetker Unicorn Faces.
Mængden af buttercream i denne opskrift passer til bogstavet E i A4 størrelse. Hvis du vælger at lave bogstaverne større, skal du ligeledes lave mere buttercream.
Relaterede opskrifter
Skærekager
Skærekager
Skærekager