Vi har her samlet lidt teori bag det sjove og nemme farve-eksperiment, du kan lave med ting du har i hjemmet. Du skal kun bruge konditorfarve, sødmælk, opvaskesæbe og vatpinde.
Mælk består af tre ting – fedt, protein og vand.
Vandmolekyler har en ende med en positiv ladning og en med en negativ. Proteiner har mange både positive og negative ender og fedt er neutral og har slet ingen ladning. Opvaskesæbe har en negativ ladet ende, hvilket betyder at det kan binde sig til de positive ender i vand og protein. Opvaskesæbe har også en neutral ende, der kan binde sig til det neutrale fedt. Når man kommer sæbe ned i mælk påvirkes alle de stoffer mælken består af. I dette eksperiment tilsætter vi farve til mælken, det gør at vi kan se hvad der sker, når der kommer opvaskesæbe i mælk.
Hæld sødmælk i en dyb tallerken, hæld så der er et lag mælk på 2-3 mm.
Dryp nogle dråber af hver farve i midten af tallerkenen, det er nemmest med en pipette.
Smør enden af en vatpind godt med opvaskesæbe. Dyp vatpinden lige der hvor farverne er og se hvad der sker!
Tag derefter en ny vatpind og prøv at dyppe et andet sted i mælken og se hvordan det ændrer sig.
Dette er lavet som et natur-teknik eksperiment og er derfor ikke en opskrift der kan spises.
Relaterede opskrifter
Desserter
Desserter
Desserter