Tænd ovnen på 260 °C traditionel varme. Kom en bageplade ind i ovnen og lad den varme op sammen med ovnen.
Bland alle de tørre ingredienser til dejen i en skål. Tilsæt olie og vand. Ælt dejen i ca. 12 minutter i en standmixer, til den er blød og smidig. Den lange æltetid er vigtig for at aktivere glutnet i melet, hvilket påvirker dejens struktur. Det er helt klart nemmest at ælte dejen på en standmixer, når den skal æltes i så lang tid. Alternativt så kan man prøve at ælte dejen med en kombination af en håndmixer med dejkroge og håndkraft.
Lad dejen hvile i skålen i 5-10 minutter. Så trækker den sig ikke sammen, når den rulles ud. Imens dejen hviler forberedes fyldet.
Rør mascarpone med flormelis og vaniljepasta. Skær æblerne i tynde både.
Del dejen i 9 portioner, tril dem til boller og rul dem ud en ad gangen på et meldrysset bord, til en diameter på ca. 15 cm. Fordel de 9 bunde på bagepapir, 3 bunde på hvert stykke bagepapir. Smør mascarponecreme på pizzabundene, fordel æblebåde over og drys med kanelsukker og hakkede mandler.
Træk et bagepapir med pizzabunde over på den varme bageplade.
Bag dessertpizzaerne i 7-8 minutter i nederste tredjedel af ovnen, en plade af gangen.
Pynt hver pizza med Toffee Dessertsauce og server straks, evt. med vanilleis, flødeskum eller creme fraiche til.
Bagetid: 7 - 8 Minutes
Hvis dessertpizzaerne skal fryses ned til senere brug, så nøjes med at bage dem i ca. 5 minutter og varm dem så op igen kort inden servering.
Relaterede opskrifter
Brød og boller
Brød og boller
Brød og boller