Læg husblas i blød i koldt vand.
Kom jordbær i en gryde og bring dem i kog, blend dem til en puré med en stavblender. Klem husblassen for vand og rør den i den varme jordbærpuré indtil den er opløst. Lad jordbærpuréen derefter afkøle let.
Pisk æggeblommer og sukker til en tyk æggesnaps. Vend den i jordbærpuréen. Pisk fløden let i en stor skål til den danner bløde toppe. Vend jordbærblandingen i sammen med Rød Konditorfarve og fintrevet appelsinskal. Hæld ismassen op i en silikoneform eller en skål beklædt med husholdningsfilm, der gør det nemt at få isen ud af formen. Stil isen i fryseren natten over.
Tænd ovnen på 200 °C traditionel varme.
Pisk æg, sukker og vaniljesukker skummende og luftig med en håndmixer i 4-5 minutter. Tilsæt vand og pisk det godt sammen. Sigt hvedemel og hjortetaksalt i æggemassen og vend dejen sammen. Kom dejen i en smurt springform (ø 20 cm), med bagepapir i bunden. Bag bunden i 25-30 minutter nederst i ovnen.
Mærk efter med et træspyd om kagen er færdigbagt. Der må ikke sidde dej på spyddet, når det trækkes ud. Hvis kagen får for meget farve i ovnen, kan den dækkes med et stykke stanniol mens den bager færdig. Lad lagkagebunden køle helt af på en bagerist. Opbevar bunden i en frysepose hvis den laves i god tid i forvejen.
Bagetid: 25 - 30 Minutes
Kom indholdet af en pose Flødebolleskum i en ca. 3 liter stor skål. Tilsæt 1 dl kogende vand. Pisk med en håndmixer på laveste hastighed til pulveret er opløst. Pisk derefter på højeste effekt i 5-6 minutter. Bevæg konstant håndmixeren rundt i hele skålen, imens der piskes energisk. Hvis marengsmassen kravler meget op ad piskerisene, løftes håndmixeren op i toppen af massen, imens der piskes videre. Blandingen er klar, når marengsmassen er kølet ned til stuetemperatur og er luftig og helt stiv. Alternativt kan Flødebolleskum piskes på en standmixer med piskeris.
Tænd ovnen på 225 °C varmluft.
Læg bunden på en bageplade beklædt med bagepapir. Hav marengsen klar til opsmøring.
Tag isen ud af formen og fjern husholdningsfilm, kom isen ovenpå bunden. Smør et tykt lag marengs på både bund og is med en lille vinkelpalet. Drys mandelflager over marengsen. Der skal arbejdes lidt hurtigt, da det er vigtigt at isen stadig er stivfrossen, når den sættes i ovnen.
Bag isbomben midt i ovnen i 5-7 minutter indtil marengsen får en sprød og let gylden overflade.
Pynt isbomben med friske jordbær og servér straks.
Bagetid: 5 - 7 Minutes
Jordbærisen skal forberedes i god tid, da den skal fryses natten over. Du kan også forberede den flere dage i forvejen.
I stedet for at bage marengsen i ovnen kan du også forsigtigt brænde den med en gasbrænder. Læs flere gode tips her til de lækreste marengs.
Relaterede opskrifter
Desserter
Desserter