Rabarberne renses og skæres i mindre stykker, og kommes i en gryde sammen med jordbær, en flækket vaniljestang, citronsyre og vand. Bring det i kog og lad det simre i 6-8 min., indtil rabarberstykker og jordbær er møre.
Si suppen og pres væden ud af rabarberne og jordbærene, evt. ved hjælp af en ske.
Kom saften tilbage i gryden sammen med sukker og kog indtil det er opløst. Tag gryden af varmen.
Jævningspulver og vand blandes sammen i en lille skål og røres i gryden.
Lad suppen køle helt af, så den bliver iskold.
Rabarberne renses og snittes helt fint. Vend i vaniljesukker og lad dem trække i 15 min.
Tænd ovnen på 110 °C varmluft og beklæd en bageplade med bagepapir.
Bland indholdet af en pose Perfect Meringues med 75ml vand. Pisk med en håndmixer, først på lav hastighed, herefter på høj hastighed i 3 minutter. Blandingen er klar, når marengsen er luftig og stiv. Vend rabarberstykkerne i marengsen og sæt marengsen som 10-20 små toppe på bagepladen.
Bag marengsene i ovnen i 60 minutter. De bør spises samme dag, som de tilberedes.
Bagetid: 60 Minutes
Temperatur over- og undervarme: 110 °C
Suppen kan sagtens tilberedes flere dage i forvejen og blot stå på køl indtil servering.
Anret suppen i dybe tallerkner og bryd marengsen en anelse og kom den ned i suppen. Læg en kugle vaniljeis ovenpå.
Pynt med friske jordbær og skovsyre.
Relaterede opskrifter
Desserter
Desserter
Desserter