Dejen til denne kage er en "hvid dej" dvs. en dej uden æggeblommer, den er derfor specielt velegnet til at farve. Der bruges 3 små ens springforme til denne opskrift, vælg en størrelse på mellem 15-18 cm.
Tænd ovnen på 175 °C varmluft.
Pisk smør og sukker lyst og luftigt. Pisk mælk, æggehvider og vaniljeekstrakt sammen i en anden skål. Sigt mel og bagepulver sammen.
Kom skiftevis mel- og mælkeblanding i smørblandingen og vend dejen sammen.
Kom 1/3 del af dejen i en smurt springform (ø 18 cm) med bagepapir i bunden. Næste 1/3 af dejen farves blå og kommes i en smurt springform (ø 18 cm). Den sidste 1/3 farves violet og kommes også i en springform (ø 18 cm). Bag kagerne midt i ovnen i ca. 30 minutter. Mærk efter med et træspyd om kagerne er færdigbagt. Der må ikke sidde dej på spyddet. Lad kagerne køle helt af.
Bagetid: about 30 Minutes
Opvarm blåbærrene i en gryde ved svag varme indtil væske kommer ud af bærrene. Skru op for varmen og lad bærrene simre lidt. Si saften fra bærrene og kassér blåbærerne. Hæld 2 dl bærsaft tilbage i gryden. Tilsæt sukker, smør, æggeblommer og majsstivelse. Varm blandingen op under konstant piskning. Lad det koge op indtil blandingen tykner. Tag blåbærfyldet af varmen og lad det køle helt af i køleskabet.
Kom hakket hvid chokolade i en skål, der kan komme i mikroovnen. Varm chokoladen i 30 sekunder ad gangen, og rør imellem hver gang. Fortsæt med dette indtil chokoladen begynder at smelte. Herefter gives chokoladen kun 10 sekunder ad gangen, rør imellem hver gang. Chokoladens temperatur må ikke overstige 30 ºC.
Farv chokoladen med 3 dråber Concentrated Blue Colour. Spred den ud i et tyndt jævnt lag på et stykke bagepapir, så den får en tykkelse på ca. 2 mm. Drys med krymmel og Chocolate Silver Pearls og lad chokoladen sætte sig. Når chokoladen er størknet knækkes den i forskellige stykker alt efter ønske.
Kom æggehvider og sukker i en skål, der kan tåle varme. Opvarm forsigtigt blandingen i et vandbad indtil det begynder at skumme og når en temperatur på 65 °C. Tag skålen af vandbadet og pisk indtil marengsen når stuetemperatur, dette gøres nemmest i en standmixer. Skær smørret ud i små firkanter og tilsæt dem til marengsen lidt ad gangen under konstant piskning. Hvis smørcremen bliver for tynd, sættes den i køleskabet i et par minutter, hvorefter den piskes igen. Tilsæt vaniljeekstrakt og pisk godt sammen.
Kom noget af smørcremen i en sprøjtepose med en stor rund tyl. Lad resten blive i skålen, dette skal bruges til at smøre kagen op med.
Kom den blå kagebund på et serveringsfad. Sprøjt en ring af smørcreme langs hele kanten af kagen. Smør halvdelen af blåbærfyldet ud på midten af kagen, helt ud til kanten af smørcreme. Kom den lilla kagebund ovenpå og gentag med smørcreme og blåbærfyld. Top med den lyse kagebund. Smør hele kagen med et tyndt lag smørcreme. Sæt kagen i køleskabet i mindst 30 minutter.
Farv den resterende smørcreme i den ønskede blå tone og fyld det i sprøjteposen med en stor rund tyl. Sprøjt dutter af smørcreme ud over hele kagen og smør det jævnt ud med en lille vinkelpalet, så der kommer en marmoreret effekt, hvor man også kan se noget af den hvide smørcreme. Sprøjt små dutter på toppen af kagen med den resterende blå smørcreme.
Rul fondanten ud. Drys evt. bordet med lidt flormelis for at undgå at fondanten sætter sig fast på bordet. Tryk snefnug ud af fondanten med udstikkere og lad dem gerne tørre natten over.
Bland de forskellige slags krymmel i blå og sølv sammen. Tryk krymlen ind i smørcremen på den nederste del af kagen hele vejen rundt langs siden af kagen.
Pynt til sidst toppen af kagen med fondant-snefnuggene, blå chokolade-isflager, marengskys og mere krymmel.
Lav med fordel fondant snefnuggene dagen før og lad dem tørre natten over. Så kan de bedre holde formen.
Som pynt kan du lave din egne hjemmelavede marengskys ved at følge Dr. Oetkers grundopskrift på perfekte marengs
Hvis du vil vide mere om chokolade og chokoladetemperering så se her.
Relaterede opskrifter
Lagkager og roulader
Lagkager og roulader
Lagkager og roulader