Bland de tørre ingredienser i en skål. Tilsæt vandet og rør til en samlet dej med en grydeske.
Smør en skål med en smule olie og kom dejen deri. Læg låg på skålen eller dæk den til med husholdningsfilm. Lad skålen stå på køkkenbordet i 30 minutter, sæt derefter skålen i køleskabet i 12-18 timer.
Tænd ovnen på 260 °C traditionel varme. Kom en bageplade i den nederste tredjedel af ovnen og stil en lille bradepande ind i bunden af ovnen. Varm bageplade og bradepande op sammen med ovnen i 30 minutter. Tag samtidig dejen ud af køleskabet.
Drys bordet med solsikkekerner i et felt på ca. 30x30 cm. Skrab forsigtigt dejen ud af skålen, ned ovenpå solsikkekernerne, og træk let i den så den formes som en firkant. Drys dejen med græskarkerner og skær den ud i 12 stykker. Brug gerne en metal dejskraber/deler, alternativt kan du bruge en kniv. Fordel bollerne på et stykke bagepapir.
Træk bagepapiret med bollerne over på den varme bageplade i ovnen og hæld 2 spsk. vand ind i bradepanden i bunden af ovnen. Skru straks ovntemperaturen ned på 240 °C traditionel varme.
Bag de koldhævede boller i ca. 16 minutter i nederste tredjedel af ovnen. Åbn kort ovnlågen efter 5 minutters bagetid for at lukke overskydende damp ud af ovnen.
Bagetid: about 16 Minutes
Bollerne kan varieres med forskellige typer af kerner og frø.
Hvis muligt så brug hvedemel med et proteinindhold på 12 g pr. 100 g, dette gør at brødet får en bedre struktur. Du kan se på pakken med mel, hvor meget protein der er pr. 100 g.
Bollerne er fryseegnede i op til 6 måneder.
Relaterede opskrifter
Brød og boller
Brød og boller
Brød og boller