Læg husblassen i blød i 10 min. i koldt vand.
Hæld fløden i en gryde og varm den op til lige under kogepunktet ved middel varme sammen med mandelaroma og Naturlig Citronaroma.
Vrid vandet af husblassen, og rør den hurtigt ud i den varme flødeblanding.
Kom chokoladen i en skål og hæld flødeblandingen over, så chokoladen smelter. Lad blandingen stå et øjeblik, og rør den derefter til den er glat. Dæk chokoladecremen til med husholdningsfilm og sæt den i køleskabet mindst 4 timer, gerne natten over, til blandingen er helt kold.
Bland marcipan, flormelis, lakridspulver og æggehvide sammen i en skål. Ælt massen sammen med hænderne, til den er homogen, og lad den hvile i køleskabet i en time.
Tænd ovnen på 170 ˚C traditionel varme.
Form marcipanmassen til kugler (ca. ø 6 cm), det er nemmest med fugtige hænder, og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Giv dem et let tryk, så de har en tykkelse på ca. 1 cm.
Bag makronerne midt i ovnen i 18-20 min. til de gyldne. Afkøl makronerne på en bagerist.
Bagetid: 18 - 20 Minutes
Pisk den helt afkølede chokoladecreme med en håndmixer til den er luftig. Fordel cremen på makronerne med en kniv, så der dannes en lille top.
Sæt kagerne på køl i en time, så der dannes en let skorpe.
Smelt chokoladen over vandbad. Skålen må ikke røre bunden af gryden, da chokoladen let danner skorpe, hvis den udsættes for for meget varme. Tag chokoladen af vandbadet, mens der stadig er hele stykker chokolade tilbage, og rør til alt chokolade er smeltet. Afkøl chokoladen til stuetemperatur.
Dyp forsigtigt kagerne i chokoladen, så alt chokolade-ganachen er dækket. Drys med lakridspulver inden chokolade størkner, og opbevar kagerne køligt indtil servering.
Relaterede opskrifter
Småkager og petit fours
Småkager og petit fours
Småkager og petit fours