Tag fløden ud af køleskabet 1 time før tilberedning.
Tænd ovnen på 180 °C traditionel varme.
Pisk æg og sukker skummende hvidt. Bland mel, natron, bagepulver og vanillesukker sammen i en skål. Sigt blandingen i æggemassen, tilsæt mandelmel og rør dejen sammen. Pisk ved lav hastighed mens der tilsættes smeltet smør, mælk, revet citronskal og citronsaft.
Fordel dejen i en smurt springform (ø 24 cm), gerne med bagepapir i bunden og bag kagen midt i ovnen i 30-40 minutter. Kagen er færdigbagt, når den er gylden på toppen, og midten ikke giver efter for et let tryk. Lad kagen køle helt af på en bagerist.
Bagetid: 30 - 40 Minutes
Hak den hvide chokolade groft og smelt den over et vandbad eller i mikrobølgeovn, afkøl den til stuetemperatur.
Pisk smør, vaniljearoma og flormelis sammen til en ensartet masse. Tilsæt fløden og pisk ved højeste hastighed i ½ minut.
Vend den smeltede og afkølede chokolade i smørcremen og pisk først ved lav hastighed indtil chokoladen er helt fordelt i smørcremen og derefter 1-2 minutter ved høj hastighed, til chokoladecremen er cremet og luftig.
Rør lemoncurd med revet citronskal og citronsaft.
Flæk den afkølede kage i tre lige tykke bunde.
Smør to af bundene med citroncremen. Kom den ene bund med citroncreme på et serveringsfad og fordel 1/3 af chokoladecremen jævnt ovenpå citroncremen, brug gerne en vinkelpalet. Kom dernæst den anden bund med citroncreme ovenpå og gentag med chokoladecremen, slut af med den sidste bund. Smør kagens sider og top med den resterende hvide chokoladecreme.
Pynt toppen af kagen med Chocolate Silver Pearls.
Kagen bør opbevares på køl.
Find alle vores bedste tips og opskrifter på lagkager på vores temaside.
Vil du prøve at lave din egen curd, så find vores opskrift på appelsincurd her.
Relaterede opskrifter
Lagkager og roulader
Lagkager og roulader
Lagkager og roulader