Kom hvedemel, indholdet fra en pose Surdej og vand i en standmixer med dejkrog og ælt først ved lav hastighed og derefter ved høj hastighed i 4-5 minutter, alternativt kan dejen æltes med en håndmixer med dejkroge.
Tilsæt flagesalt og ælt i yderligere 2-4 minutter indtil dejen klasker ind mod skålens sider – hvis der æltes i standmixer. Dejen skal være meget våd. Den lange æltetid er vigtig for at aktivere glutnet i melet, hvilket påvirker brødets struktur.
Smør en skål med olie, kom dejen i, dæk den med plastfilm og lad hæve ved stuetemperatur i ca. 2 timer.
Tænd ovnen på 220 °C varmluft.
Hæld dejen ud på et bord drysset med mel. Spænd dejen let op ved folde siderne ind over dejen. Skær dejen i 12 stykker.
Tag et dejstykke ad gangen, løft det og stræk dejklumpen ud med fingrene. Hold alle 4 fingre (undtagen tommelfinger) på hver hånd under dejen og trække forsigtigt ud af, imens dejen langsomt drejes rundt med urets retning. På den måde bibeholdes luften i kanten, imens midten bliver fladere. Hver foccacia skal være ca. 12 cm i diameter.
Læg bunden på en bageplade med bagepapir. Gentag for de resterende dejstykker og fordel dem mellem to bageplader.
Top med tomatsovs, revet ost og ønsket fyld.
Bag i ca. 12 minutter. Lad dem køle af på en bagerist.
Bagetid: about 12 Minutes
Mini foccacia pizzaerne kan fryses, så du kan tage en nem og hurtig frokost op fra fryseren.
Relaterede opskrifter
Brød og boller
Brød og boller