Kom indholdet af en pose Flødebolleskum i en ca. 3 liter stor skål. Tilsæt 1 dl kogende vand. Pisk med en håndmixer på laveste hastighed til pulveret er opløst. Pisk derefter på højeste effekt i 5-6 minutter. Bevæg konstant håndmixeren rundt i hele skålen, imens der piskes energisk. Hvis marengsmassen kravler meget op ad piskerisene, løftes håndmixeren op i toppen af massen, imens der piskes videre. Blandingen er klar, når marengsmassen er kølet ned til stuetemperatur og er luftig og helt stiv. Alternativt kan Flødebolleskum piskes på en standmixer med piskeris.
Kom flødebolleskummet i en sprøjtepose med en rund tyl (Dr. Oetker rund tyl; ø 13 mm). Tag kiksene og sprøjt en top af skum på hver kiks.
Smelt overtrækschokoladen over vandbad eller i mikrobølge ovn, efter anvisningen på produktet. Kom chokoladen i et glas hvor der lige netop er plads til at dyppe flødebollerne i.
Dyp forsigtigt flødebollerne i chokoladen, helt ned til kiksen således at alt skummet dækkes helt af chokoladen. Lad chokoladen dryppe let af og sæt flødebollerne på et fad eller på et stykke bagepapir. Drys med en af de fire forskellige krymmeler i Birthday Mix inden chokoladen når at sætte sig. Lad chokoladen sætte sig helt inden servering.
Chokolade skal tempereres for at opnå det perfekte udseende og knæk. Det kan godt være lidt svært, hvis man ikke er så øvet. Derfor kan man bruge vekao-overtræk som er nemmere at arbejde med, da det ikke behøver temperering. Læs mere om forskellige typer chokolade og metoder til temperering på vores side om chokolade.
Relaterede opskrifter
Småkager og petit fours
Småkager og petit fours
Småkager og petit fours