Tænd ovnen på 260 °C traditionel varme. Kom en bageplade ind i ovnen, så den kan varme op sammen med ovnen. Hvis du har et bagestål kan du bruge det istedet.
Bland alle de tørre ingredienser til dejen i en skål. Tilsæt olie og vand. Ælt dejen i ca. 12 minutter i en standmixer, til den er blød og smidig. Den lange æltetid er vigtig for at aktivere glutnet i melet, hvilket påvirker brødets struktur. Det er helt klart nemmest at ælte dejen på en standmixer, når den skal æltes i så lang tid. Alternativt kan man prøve at ælte dejen med en kombination
af en håndmixer med dejkroge og håndkraft.
Dæk skålen med dej til med husholdningsfilm og lad dejen hvile i skålen i 5-10 minutter. Så trækker den sig ikke sammen, når den rulles ud. Imens laves fyldet.
Skær pepperoniskiverne i mindre tern. Kom pepperoni i en skål og tilsæt resten af ingredienserne til fyldet. Bland det hele godt sammen.
Del dejen i 8 stykker og tril dem til boller, dæk bollerne til med husholdningsfilm. Rul én bolle ud ad gangen til en diameter på ca. 15 cm på et let meldrysset bord. Læg 1/8 af fyldet midt på dejen og luk dejen over fyldet, så samlingen er på midten. Rul kanten af samlingen en enkelt gang.
Sæt minicalzonerne på to stykker bagepapir.
Træk det ene stykke bagepapir med minicalzoner over på den varme bageplade i ovnen. Bag minicalzonerne i 13-14 minutter i nederste tredjedel af ovnen.
Lad bagepladen varme op igen et par minutter, bag derefter den anden halvdel af minicalzoner på samme måde.
Bagetid: 13 - 14 Minutes
Hvis muligt så brug hvedemel med et proteinindhold på 12 g pr. 100 g, dette gør at brødet får en bedre struktur og dejen bliver mere smidig når den bliver æltet længe. Du kan se på pakken med mel, hvor meget protein der er pr. 100 g.
Minicalzone er fryseegnet i op til 3 måneder.
Fyldet kan varieres efter ønske, fx hvis der er rester af spaghetti og kødsauce fra aftensmaden.
Relaterede opskrifter
Brød og boller
Brød og boller
Brød og boller