Bland sigtet hvedemel med mandelmel, hjortetaksalt, citronskal og sukker. Smuldr smør i melblandingen, og saml dejen med ægget. Pak dejen ind i husholdningsfilm og læg den i køleskabet i mindst 30 min.
Tænd ovnen på 200 ˚C traditionel varme.
Rul dejen ud på et meldrysset bord til en tykkelse på ca. 4 mm. Udstik dejen og læg småkagerne på en bageplade beklædt med bagepapir.
Bag småkagerne midt i ovnen i 6-8 min. til de er gyldenbrune i kanten og ovenpå. Afkøl kagerne på en bagerist.
Bagetid: 6 - 8 Minutes
Kom indholdet af en pose Base for Buttercream i en skål og tilsæt vand, rør det sammen til en ensartet glasur. Fordel glasuren i tre skåle og farv hver skål med hhv. blå, gul og grøn konditorfarve. Dekorer med glasur, krymmel og dekorationsglasur.
Opbevar småkagerne i en kagedåse. Glasuren skal være helt størknet, inden kagerne lægges til opbevaring i en kagedåse. Læg eventuelt bagepapir mellem hvert lag kager for at undgå, at de klistrer sammen.
Relaterede opskrifter
Småkager og petit fours
Småkager og petit fours
Småkager og petit fours