Findel kiksene i en foodprocessor eller en minihakker og rør dem sammen med de hakkede mandler og det smeltede smør. Kom massen i bunden af små kageringe (eller små syltetøjsglas eller andre serveringsglas, hvis du ikke har egnede forme) og pres godt sammen, så dejen dækker hele bunden.
Læg husblassen i blød i koldt vand.
Halvér passionsfrugterne, skrab frugtkødet ud og passér det gennem en sigte, så kernerne sies fra. Pisk passionsfrugt, flødeost, flormelis og Naturlig Citronaroma til en cremet konsistens.
Smelt husblassen over vandbad. Den bør føles lun og være relativ tyndtflydende. Hæld den i en tynd stråle ned i ostecremen, under konstant piskning. Pisk fløden til en let flødeskum og vend den i ostecremen.
Fordel cremen oven på kiksebundene og glat overfladerne. Sæt kagerne i køleskabet i mindst 2 timer, eller til ostecremen har sat sig.
Læg husblassen i blød i koldt vand.
Halvér passionsfrugterne, skrab frugtkødet ud og passér det gennem en sigte, så kernerne sies fra. Bland saften med appelsinsaft og sukker og varm det op i en gryde til sukkeret er opløst. Smelt husblassen i den varme saft og sæt den til afkøling. Når saften er kølet af så den er fingervarm (efter ca. 30 minutter), hældes den over kagerne. Sæt dem koldt til geléen er helt stivnet, dette tager ca. 2 timer i køleskabet..
Opbevar kagerne på køl, her kan de kan holde sig 1-2 dage.
Du kan erstatte passionsfrugt med anden frugt eller bær. Læs hvordan du kan lave din helt egen cheesecake med din egen yndlingssmag.
Relaterede opskrifter
Cheesecakes
Cheesecakes
Cheesecakes