Smelt smørret i en gryde ved lav varme, tilsæt hakket hvid chokolade og rør til det er smeltet. Pisk æg, sukker og Vaniljesukker luftigt og skummende. Kom Mandelmel og hvedemel i dejen sammen med chokoladesmørret og rør det hele sammen.
Fordel dejen i smurte muffinsforme og bag dem ved 175 °C i ca. 20 minutter. Den må gerne stadig være lidt blød. Afkøl kagerne på bagerist.
Bagetid: about 20 Minutes
Bring langsomt rabarber, flækket vaniljestang og sukker i kog og lad det simre 6-8 minutter til rabarberne er godt møre. Rør Jævningspulver til rabarbergrød og vand sammen, tag gryden af varmen og rør jævningen i. Lad rabarberkompotten afkøle helt inden brug og tag vaniljestangen ud.
Kom indholdet af en pose Flødebolleskum i en ca. 3 liter stor skål. Tilsæt 1 dl kogende vand og Citronsyre. Pisk med en håndmixer på laveste hastighed til pulveret er opløst. Pisk derefter på højeste effekt i 5-6 minutter. Bevæg konstant håndmixeren rundt i hele skålen, mens der piskes energisk.
Hvis marengsmassen kravler meget op ad piskerisene, løftes håndmixeren op i toppen af massen, imens der piskes videre. Blandingen er klar, når marengsmassen er kølet ned til stuetemperatur, og er luftig og helt stiv. Alternativt kan Flødebolleskum piskes på en standmixer med piskeris. Kom marengsen i en sprøjtepose.
Lav en lille fordybning i hver muffin og fyld den godt med rabarberkompot. Sprøjt hver kage med en god top af Flødebolleskum og flamber den gylden med en gasbrænder.
Skal din dessert have en lækker mocktail ved siden af, så prøv denne forfriskende skønne sommerdrik med hyldeblomst og rabarber.
Find opskriften på en Hyldeblomst og rabarber mocktail her.
Relaterede opskrifter
Småkager og petit fours
Småkager og petit fours
Småkager og petit fours