Kom husblas i blød i koldt vand i ca. 10 minutter.
Hvis du bruger et Ztove komfur, så kom chokolade og fløde i en kasserolle og sæt temperaturen til 60 ºC. Rør af og til, indtil chokoladen er smeltet og rørt sammen med fløden. Tag gryden af varmen. Klem husblassen fri for vand, tilsæt den til flødeblandingen og rør rundt til den er smeltet.
På et almindeligt komfur kommes chokoladen i en skål. Varm fløden op i en kasserolle, fløden skal næsten op at koge. Pas på at det ikke brænder på i bunden. Hæld den varme fløde over chokoladen og rør til chokoladen er smeltet. Tilsæt husblas og rør til det er opløst.
Hæld cremen over i en skål og dæk til med husholdningsfilm, helt ned så den rører cremen. Stil cremen på køl til den er gennemkold, 4-5 timer eller natten over.
Pisk den kolde creme med en håndmixer til en fast, men luftig creme, ca. 1-2 minutter afhængigt af din håndmixer.
Smør chokoladecremen på makronerne med en lille paletkniv. Smør cremen op så den danner en spids. Alternativ kan du komme cremen i en sprøjtepose med en stor stjernetyl og sprøjte dutter på hver makron.
Stil kagerne i køleskabet, imens chokoladen tempereres.
På en Ztove kogeplade kommes kakaosmør og 175 g af den finthakkede chokolade i en gryde. Sæt temperaturen på 50 °C og smelt chokoladen under jævn og rolig omrøring. Både kakaosmør og chokolade skal være helt smeltet.
På en almindelig kogeplade smeltes kakaosmør og chokolade over vandbad eller i en mikroovn. Mål løbende med et termometer, så temperaturen ikke overstiger 45-50 ºC.
Når kakaosmør og chokolade er helt smeltet tages det af varmen.
Tilsæt de resterende 125 g finthakkede chokolade under jævn og rolig omrøring. Når det sidste chokolade er smeltet er den tempereret og klar til brug.
Hæld chokoladen over i et glas, hvor der er plads til at dyppe makronerne i.
Dyp hver makron i chokoladen, så alt cremen er dækket. Lad den dryppe af og sæt den derefter på et stykke bagepapir. Pynt med hakkede mandler eller krymmel inden chokoladen stivner. Gentag indtil alle makronerne er dyppet.
Lad chokoladen sætte sig og opbevar kagerne i køleskabet.
Kagerne kan også fryses. Lad dem tø op i køleskabet natten over.
Der kommer til at være lidt smeltet chokolade til overs. Du kan enten vælge at komme det i en form og lade det sætte sig og bruge det næste gang du skal lave noget med chokolade. Eller chokoladen kan blandes med cornflakes, nødder, skumfiduser og hvad du ellers lige har og sætte små toppe af blandingen på et stykke bagepapir. Lad det stivne og du har en lækker lille snack.
Denne opskrift på Sarah Bernhardt kager er tilberedt med Ztove, som laver temperaturstyrrede gryder og pander, hvor du indstiller gryden til den korrekte temperatur.
Relaterede opskrifter
Småkager og petit fours
Småkager og petit fours