Læg husblassen i blød i koldt vand.
Kog 260 g sukker, glukosesirup og vand op i en gryde til 117 °C. Imens det koger, piskes æggehviderne skummende i en røremaskine. Tilsæt de 20 g sukker til æggehviderne og pisk det op til en let marengs.
Når sukkerlagen er 117 °C tages den af varmen, lad den køle let i et minut eller to. Pres væden fra husblassen og opløs den i sukkerlagen. Rør det godt sammen. Hæld den varme sukkerlage ned i marengsen, i en tynd stråle, imens der piskes på højeste hastighed. Pisk i 8-10 minutter til skumfidusmassen bliver sej og er kølet ned i temperatur. Rør herefter vaniljeekstrakt i.
Kom massen i en sprøjtepose med en stjernetyl. Beklæd en bradepande med bagepapir og sigt flormelis henover. Sprøjt skumfiduser ud som små fuglereder på bradepanden. Sigt flormelis over skumfiduserne, så de er helt dækkede. Lad skumfiduserne tørre ved stuetemperatur i mindst 2-3 timer, dog gerne til næste dag. Jo længere tid, de får lov at tørre, desto sejere bliver de i konsistensen.
Kom hakket mørk chokolade i en skål, der kan tåle at komme i mikroovnen. Varm chokoladen i 30 sekunder ad gangen og rør i den ind i mellem. Fortsæt indtil chokoladen begynder at smelte. Giv herefter kun 10 sekunder ad gangen og rør godt imellem hver omgang. Chokoladen skal have en temperatur på 30-32 °C, således at den tempereres korrekt.
Kom den flydende chokolade i et glas, hvor der er plads til, at skumfiduserne kan dyppes i. Ryst skumfiduserne fri fra flormelis og dyp den ene halvdel af hver skumfidus ned i chokoladen. Drys efterfølgende med Black & Gold krymmel. Lad chokoladen sætte sig.
Opbevar skumfiduserne i en tætlukket beholder ved stuetemperatur.
Hvis du vil vide mere om chokolade og chokoladetemperering, så se her for alle vores tips og tricks om chokoladetemperering.
Relaterede opskrifter
Småkager og petit fours
Småkager og petit fours
Småkager og petit fours