Varm mælk og smør op til smørret er smeltet og blandingen er lillefingervarm. Tag gryden af varmen og pisk ægget i. Bland mel, sukker, vaniljesukker, salt og indholdet fra en pose Tørret Surdej, og hæld det i smørblandingen.
Ælt dejen ved lav hastighed i en røremaskine til alt er blandet. Ælt derefter ved mellemhøj hastighed i 6-8 minutter til dejen er blød og smidig, og slår ind mod skålens sider. Dejen skal være blød, smidig og let klistret, tilsæt evt. en smule mere mel, hvis nødvendigt, men pas på at dejen ikke bliver for tør. Stram dejen op til en rund kugle, dæk den til med husholdningsfilm og lad dejen hæve et lunt sted i 1 time.
Imens dejen hæver, tilberedes remoncen.
Rør stuetempereret smør, sukker, brun farin og Brunkagekrydderi sammen. Stil det til side på køkkenbordet til det skal bruges.
Kom dejen ud på et meldrysset bord og del den i to lige store stykker. Rul hvert dejstykke til en bolle, og rul dem derefter ud til et hjerte med en størrelse på ca. 30 cm i højden og bredden. Udskriv hjerteskabelonen fra denne opskrift. Klip skabelonen ud og læg den oven på dejen og skær til, så begge hjerter er helt ens.
Læg den første bund på en bageplade med bagepapir. Fordel remoncen over bunden i et jævnt lag, og drys kandiseret appelsinskal over. Læg den anden dejbund oven på.
Placer en hjerteformet udstikker lidt over midten af hjertet, ca. 6 cm under fordybningen. Mens udstikkeren stadig ligger på dejen, skæres med en kniv 10 lige store stykker fra udstikkerens kant og helt ud til dejhjertets kant. Løft to stykker dej ad gangen og drej/sno dem mod hinanden, og sæt dem sammen i bunden til en spids. Fortsæt op ad siden på hjertet, og drej stykkerne en ad gangen nedad mod spidsen, så hjerteformen bibeholdes. Fjern udstikkeren, og pensl hele hjertet med sammenpisket æg og lad det hvile ca. 45 minutter.
Tænd ovnen på 175 °C varmluft, når der er 15 minutter tilbage af hævetiden.
Bag julestjernen i 18-20 minutter til den er brun og gennembagt.
Bagetid
Afkøl hjertet på bagepladen. Server julehjertet en anelse lunt, drysset med flormelis.
Julehjertet kan sagtens fryses og gemmes til senere.
Relaterede opskrifter
Brød og boller
Brød og boller
Brød og boller