Lever man vegansk, spiser man ikke fødevarer produceret på nogen former for animalske produkter. Det har vi taget højde for i denne lækre opskrift, hvor den almindelige husblas er udskiftet med Dr. Oetker Vegegel. Vegegel er et vegansk alternativ til gelatine, og er lavet på baggrund af tre vegetabilske geleringsmidler, herunder agar agar, i en særligt sammensat kombination som sikrer et perfekt resultat.
Til denne opskrift er det vigtigt med en god foodprocesser eller blender for at lykkes med at lave den lækre mandel-/dadelbund.
Vi har brugt en tærtebund ø 20 cm med løs bund og et stykke rundt bagepapir i bunden. Det gør det lettere at befri tærten af formen. Er din form større eller mindre kan du med fordel enten dele eller gange opskriften op.
Hak mandlerne i en foodprocessor eller lignende og tilsæt derefter dadlerne lidt ad gangen. Til sidst tilsættes kokosmel. Massen behøver ikke at være fuldstændig ensartet, behold gerne lidt struktur. Tilsæt evt. en smule koldt vand hvis dadlerne ikke er saftige nok til at samle massen.
Udklip et stykke bagepapir og læg det i bunden af tærteformen. Fordel mandel-/dadelmassen ud over formens bund og sider. Pres den ensartet og stil bunden i køleskab.
Kom citronsaft i en kasserolle og udrør Vegegel heri med et piskeris.
Tilsæt kokosmælk og ahornsirup og kog massen op til den tykner. Cremen skal koge ca. 1-2 minutter. Tag gryden af varmen og tilsæt gul farve efter ønske.
Hæld citroncremen over tærtebunden i et jævnt lag, og stil tærten på køl i 1-2 timer til cremen har sat sig.
Bland hasselnøddeflagerne med Concentrated Green Colour, tilsæt et par dråber af gangen, indtil den ønskede farve er opnået.
Knus flagerne med en gaffel og lad dem tørre et par timer, inden de drysses på den færdige tærte.
Kagen kan holde sig mindst 2 dage i køleskab.
Find flere opskrifter og tips til vegansk bagning her.
Relaterede opskrifter
Tærter
Tærter