Pisk yoghurt, piskefløde, flormelis, vaniljesukker sammen med en håndmixer indtil vaniljecremen danner bløde toppe. Fyld formene 2/3 op med med ismassen, stik en ispind i hver og sæt dem i fryseren i 2 timer.
Kog vand og sukker op og lad blandingen simre ved svag varme til konsistensen er som sirup. Tilsæt hindbær og kog blandingen op. Bruges frosne hindbær skal de simre til de er optøede. Pres blandingen gennem en sigte så hindbærkernerne sigtes fra.
Lad hindbærblandingen køle helt af og hæld den derefter oven på vaniljeisen. Frys isene i yderligere 3-4 timer.
Tag isene ud af formene og lad dem ligge ca. 30 minutter i fryseren så overfladen bliver lidt tør.
Temperer chokoladen ved at varme den 30 sekunder ad gangen i mikroovnen, og rør i chokoladen imellem hver gang. Fortsæt med dette indtil chokoladen begynder at smelte. Herefter gives chokoladen kun 10 sekunder ad gangen, rør imellem hver gang. Chokoladen skal have en temperatur mellem 28-30 ºC.
Hæld chokoladen op i et højt glas der passer til isene. Dyp ispindene i den let afkølede chokolade og læg dem tilbage i fryseren i en tætlukket beholder indtil servering.
Hvis du ikke har en ispinde form kan du bruge engangskrus.
Vi har udarbejdet en guide til hvordan du kan arbejde med og temperer chokolade på forskellige måder. Se vores chokolade guide her, hvor du også kan læse hvordan du kan temperere chokolade, hvis du ikke har en mikroovn.
Relaterede opskrifter
Desserter
Desserter
Desserter