Syltning kan virke som noget af en kunst, men med Dr. Oetkers hjælp bliver din syltning en sikker succes. Her på siden har vi samlet:
 

• Inspiration og lækre opskrifter på hjemmelavet marmelade, syltetøj, gelé og saft
• Gode råd til at få succes med din syltning
• Hvad der kan være gået galt, når massen ikke vil stivne - og hvordan du løser det

I dag kan man sagtens gå igennem et helt liv uden at sylte. Du kan købe alverdens marmelade, syltetøj og gelé i supermarkederne, og derved spare tiden og besværet, vil nogle mene, med at sylte selv. Men syltning er en fantastisk mulighed for at skabe sine helt egne smagsvarianter, og så er der altså noget helt særligt ved at sætte sin egen hjemmelavede marmelade, saft eller syltetøj på bordet.

Det er ikke svært at sylte og med lidt hjælp fra geleringsprodukter kan man sylte alverdens frugt og bær hele året rundt. Du kan læse mere om fordele ved at bruge geleringsproduker længere nede på siden.

Sæsonkalender for syltning af frugt og bær

Frugt og bær er modne på forskellige tidspunkter af året - her i oversigten kan du se hvornår.

Det er mest optimalt at sylte frugt og bær, når de er modne. Hvis du ikke har tid og overskud til at sylte frugten imens den er i sæson, er det stadig dér du skal ud og plukke frugten og bærerne. Frys dem ned og så kan du lave syltetøj, gelé og marmelade af den frosne frugt, når det passer dig!

Sortér dine frugter og bær

For at lave sylteprodukter af høj kvalitet er det vigtigt at bruge frugt og bær af høj kvalitet.

De må ikke være for overmodne, stødte eller være lige ved at rådne eller mugne. Frugter og bær skal derfor sorteres grundigt. Et enkelt dårligt bær kan ødelægge det hele. 

Om pektin og gelé

Bær og frugts indhold af pektin er specielt vigtigt når der laves gelé, da et for lavt indhold gør at geléen ikke sætter sig. Nogle frugter og bær har et naturligt højere pektinindhold end andre, desuden nedbrydes pektin under modning og frysning af frugt og bær.

Derfor er det ofte nødvendigt at tilsætte et geleringsmiddel, hvis man ønsker at lave gelé af frugt eller bær der har været frossen, er meget modne eller har et naturligt lavt pektinindhold.

Da indholdet af pektin varierer i frugt og bær kan det være nødvendigt at tilsætte mere eller mindre geleringspulver for at få en gelé til at stivne.

Dr. Oetkers Geleringspulver til Gelé indeholder pektin og er derfor egnet til at lave gelé af frosne bær og frugt, eller af bær og frugt, der naturligt har et lavt pektinindhold.

Forskellen på brug af friske og frosne frugter og bær

Både frossen og frisk frugt kan bruges til marmelade, men frugterne og bærenes naturlige pektinindhold reduceres efter frysning, det er derfor ofte nødvendigt at tilsætte gelerings-middel eller bruge lidt mere geleringsmiddel end man ville bruge til de friske bær og frugt.

Frugt og bær med højt pektinindhold:

Madæbler, paradisæbler, citrusfrugter, kvæde, ribs, solbær, stikkelsbær, sveskeblommer.

Frugt og bær med middel pektinindhold:

Spiseæbler, abrikos, hyben, blomme, blåbær, hindbær, brombær.

Frugt og bær med lavt pektinindhold:

Jordbær, rabarber, kirsebær, pære, ferskner, nektarin, figne, melon, banan, ananas, hyldebær, vindruer.

Vi bruger generelt udtrykkene syltetøj og marmelade lidt i flæng og du kan jo helt selv bestemme, hvad du helst vil kalde dit sylt, men der er faktisk en helt klar definition og den får du lige her:

Syltetøj er en blanding af sukker og hele frugter og frugtstykker med en passende tyktflydende konsistens. Den består normalt af mindst 45 % frugt.

Marmelade er en blanding af sukker og frugtpuré og/eller frugtstykker med en passende tyktflydende og geléagtig konsistens. Den består normalt af mindst 35 % frugt. Marmelade er desuden tykkere og mere jævn i konsistensen end syltetøj.

Gelé er en blanding af sukker og saft, eller vandigt udtræk af en eller flere frugtsorter, med en passende geléagtig konsistens.

Læs herunder for nogle gode råd til at få success med din syltning

1. Lav en geleringstest inde du sætter på glas

Geleringstesten bruges til at teste om din gelé, marmelade eller syltetøj vil sætte sig, når den er kølet hel ned. Det er en god idé altid at tjekke konsistensen på det du sylter inden, det hældes på glas.

Start med at komme en tallerken i fryseren, så den er helt kold, når du skal lave geleringstesten. Tag en skefuld af den varme marmelade, syltetøj eller gelé og kom den på den kolde tallerken fra fryseren og lad det køle lidt af.

Hvis du kan trække en streg gennem marmeladen eller syltetøjet, uden at det løber sammen, er konsistensen tilpas og det kan hældes på glas.

Hvis geléen trækker skind på overfladen og ikke løber sammen, når du trækker en finger gennem den, er den klar til at blive hældt på glas.

2. Anvend altid små glas

Anvend altid små glas når du laver gelé, da gelé i store glas kan have svært ved at stivne. Kom skoldede låg på, imens geléen stadig er varm, da dette øger holdbarheden på geléen, men det kan dog skabe lidt kondens i låget. Hvis du vil undgå kondens, så vent med at komme låg på til geléen er helt kold. Læg i stedet et rent viskestykke hen over glassene og lad geléen stå til den er kold. Når geléen er helt kold kommes skoldede låg på. Ved brug af denne metode undgås kondensvand, men holdbarheden kan være lidt kortere, da geléen er udsat for mikroorganismer fra luften.

3. Forlængelse af holdbarheden

For at forlænge holdbarheden på syltetøj, marmelade og gelé er det en god idé at dyppe glas og låg i kogene vand inden syltet hældes på. Alternativt kan du komme lidt alkohol (fx. vodka) i glasset, sætte låg på og ryste glasset. Hæld alkohol ud og kom derefter syltet i. Fyld glassene helt op til kanten, så der bliver så lidt luft tilbage som muligt og sæt låget på med det samme. I luften findes nemlig mikroorganismer, der forårsager gæring og mug.

Vær opmærksom på at sukker er konserverende, så hvis der ikke bruges så meget sukker vil syltetøjet og marmeladen ikke have lige så lang holdbarhed. For at forlænge holdbarheden kan du bruge geleringspulver med konservering i. Hvis du gerne vil undgå at tilsætte konserveringsmiddel, findes der også geleringspulver uden konservering, dog vil dit syltetøj og marmelade ikke holde sig lige så lang tid, så opbevar det i køleskabet og spis det forholdsvis hurtigt efter det er lavet.

Hvis man konserverer ved brug af sukker er den generelle regel at man mindst skal bruge 55 g sukker til 45 g frugt, hvis sukkeret skal have en konserverende effekt.