Flag
Vanilje
Vaniljestang

Vanilje er et udsøgt krydderi, og er et af de mest elskede krydderier i verden. På denne side kan du læse alt om vaniljestangen.

Hvad er en vaniljestang?

En vaniljestang er en fermenteret bælg fra vaniljeplanten. Når de grønne bælge er høstet, starter tørringsprocessen – og det er her den naturlige vaniljearoma udvikles.Pulpen, eller kornene/frøene, i vaniljestænger er saftig og har en blød, rund smag.

Vil du lære mere om vaniljeplanten? Kom med på rejsen til vaniljens hjemland, og lær om dyrkningen af vaniljeorkidéen i den tropiske regnskov.

Hvad bruger man vaniljestænger til?

Ægte vaniljestænger er det ideelle valg for dig, der ønsker det mest naturlige af alle vaniljeprodukterne. Kornene kan bruges til at smagssætte både søde og salte opskrifter. Og smid endelig ikke de tomme vaniljestænger ud! Det er nemlig her hovedparten af smagen sidder, så gem skallen og kog den med fx når du sylter eller brug den til at lave hjemmelavet vaniljesukker.

Køb og opbevaring af vaniljestænger

Når du køber hele vaniljestænger, er der nogle særlige ting, du skal være opmærksom på for at sikre, at du får et godt produkt. Lær her hvordan du kan spotte vaniljestænger af særlig god kvalitet.

  1. Vaniljestangen skal have en jævn mørkebrun eller sort farve. Undgå vaniljestænger med hvide pletter, eller som ser blege ud.
  2. Hvis du har mulighed for at undersøge vaniljestangen inden du køber den, så mærk på bælgen. Den skal have en læderagtig konsistens, som ikke går i stykker når man bøjer den og stangen skal være blød og saftig. Dog kan du godt stole på at en vaniljestang der sælges færdigpakket i et glasrør ikke er tør.
  3. Opbevar dine nyindkøbte vaniljestænger mørkt og tørt i et glasrør. Vaniljestænger må ikke udsættes for varme, da de så vil frigive fugt og hurtigt tørre ud og det er svært at skrabe kornene ud af en tør vaniljestang.

Ligesom med mange andre produkter, kan vaniljestænger ofte holde sig meget længere, end der står på datomærkningen, så længe du opbevarer dem korrekt. 

Men hvis du alligevel står med en udtørret vaniljestang, så kan du altid blende den til fint vaniljepulver. På vores side om vaniljepulver viser vi dig hvordan. 

Alternativer til vaniljestænger

I supermarkedets bageafdeling kan du finde en lang række forskellige vaniljeprodukter, som kan bruges som alternativ til friske vaniljestænger. Vaniljeekstrakt er et fremragende alternativ takket være den flydende konsistens, der er nem at have med at gøre. Hvis der er angivet en vaniljestang, kan du bruge ca. 2 tsk. vaniljeekstrakt i stedet. Ulempen ved vaniljeekstrakt er at du her ikke får vaniljekornene med. Hvis du ønsker synlige vaniljekorn, så brug i stedet vaniljepasta, som er en form for tyk sirup med vaniljekorn i. Ved brug af vaniljepasta kan du nemt lave desserter der viser de smukke sorte vaniljekorn.

Vil du vide mere om de forskellige typer af vaniljeprodukter og hvad de er gode til? Så kan du se mere her:  Hvad passer de forskellige vaniljeprodukter til?

Lær hvordan du skraber vaniljekornene ud af en vaniljestang

Nogle hjemmebagere undgår at anvende hele vaniljestænger, fordi de er usikre på hvordan man fjerner vaniljekornene. I denne video viser vi, hvordan man let skraber de friske vaniljekorn ud af en vaniljestang.                                                                                                                       

Tip: Bland kornene med en lille smule sukker, det gør det nemmere at røre vaniljekornene ud i din dej/dessert.

Trin for trin instruktion


  1. Picture -

2.

Picture -

3.

Picture -

4.

Picture -

5. Vaniljekornene skal anvendes kort efter at de er blevet skrabet ud af stængerne, da de ellers vil blive tørre og miste deres smag.

Herunder finder du opskrifter der med fordel kan laves med kornene fra 1 vaniljestang

Picture -