Tænd ovnen på 200 °C traditionel varme.
Pisk æg og sukker skummende og luftigt med en håndmixer i 4-5 minutter.
Bland i en anden skål kartoffelmel, rismel, kakao og bagepulver godt sammen og sigt det derefter i æggemassen. Vend forsigtigt dejen sammen. Kom dejen i en smurt springform, gerne med bagepapir i bunden, og bag lagkagebunden i 20-25 minutter nederst i ovnen.
Mærk efter med et træspyd om den er færdigbagt. Der må ikke sidde dej på spyddet. Kom et stykke stanniol over kagen, hvis den er ved at få for meget farve og stadig mangler lidt tid i ovnen før den er færdig. Lad lagkagebunden køle helt af på en bagerist og del den derefter i tre, så der bliver tre lige tykke lagkagebunde.
Hæld indholdet fra et brev Bagestabil Kagecreme i en skål og tilsæt laktosefri minimælk. Pisk med en håndmixer i ca. 3 minutter ved høj hastighed. Kom cremen i køleskabet i 20 minutter.
Skær bananen i skiver og hak chokoladen. Tag cremen ud af køleskabet og rør den kort igennem.
Læg den nederste lagkagebund på et fad, fordel halvdelen af bananerne på bunden og smør derefter halvdelen af kagecremen på. Drys halvdelen af chokoladen ovenpå kagecremen. Læg herefter den midterste bund på og gentag med det resterende fyld. Læg den sidste bund på som top. Lad gerne kagen trække et par timer på køl før servering.
Pynt lagkagen lige inden servering. Sigt flormelis i en skål og tilsæt kogende vand og rør til en ensartet glasur. Tag ¼ af glasuren fra og bland den med blå konditorfarve. Smør den hvide glasur på toppen af kagen og pynt straks med krymmel.
Kom den blå glasur i en frysepose eller sprøjtepose og klip et meget lille hul. Brug den blå glasur til at skrive på kagen.
Pisk fløden til skum og smør den på kanten af kagen, eller kom den i en sprøjtepose med en stjernetyl og sprøjt flødeskum rundt langs kanten.
Vær opmærksom på at ikke alt Dr. Oetkers krymmel er glutenfrit. Du kan tjekke for allergener på vores hjemmeside under det specifikke produkt.
Du kan nemt flække bunden i tre ved at markere 2 riller med en kniv hele vejen rundt på kagen, hvor den skal deles. Tag et stykke kraftigt sytråd og læg det rundt i den forskårne rille. Kryds tråden foran og træk så enderne væk fra hinanden, så tråden skærer bunden over. Gentag processen i den anden rille, så du ender med tre bunde.
Læg gerne din lagkage sammen dagen inden den skal serveres, men husk at pynt og flødeskum er bedst at pynte med kort inden servering.
Find flere glutenfri og laktosefri opskrifter på vores temaside.
Relaterede opskrifter
Lagkager og roulader
Lagkager og roulader
Lagkager og roulader